Radio (dansk)

Lena Odgaard har rapporteret fra Mellemøsten for Radio24syv siden sommeren 2012 og for DR, blandt andet P1, Radioavisen, TV-avisen og DR2 Dagen, siden 2013.

Panorama: Sten mod kugler

18. februar 2016 | DR - P1 Panorama

Sten mod kugler - er som oftest styrkeforholdet mellem palæstinensiske demonstranter og israelsk militær. Det gælder også i landsbyen Nabi Saleh, hvor der i de seneste år uge efter uge demonstreres mod inddragelse af jord og vand til ulovlige israelske bosættelser. Lena Odgaard har besøgt Nabi Saleh, der i fjor blev kendt verden over på grund af en video, der viser voldsomme scener, da en stor pige bider en maskeret israelsk soldat for at få ham til at slippe sit faste greb i sin bror.

Find den originale version på P1 - Panorama

Historien om Nabi Saleh - og særligt landsbyens børn - har Lena Odgaard fulgt tæt siden hendes første besøg i maj 2011. Der optog hun en lille video (desværre af ringe kvalitet) af en fredagsdemonstration, der følger et ugentligt protestoptog fra det starter i midten af byen og få hundrede meter ned af vejen, hvor tåregas opløser gruppen.

Syrisk aktivist dokumenterer menneskerettighedsovertrædelser

25. august 2015 | P1 - radioavisen

I Syrien har den oprørskontrollerede forstad til Damaskus, Douma, været under voldsomme angreb fra Assad-regeringen i den forgangne uge. Angrebene kostede ifølge Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder over 100 mennesker livet, og blandt dem er mange kvinder og børn. Det er blot den seneste episode i den blodige konflikt, og mange er holdt op med at tælle antallet af dræbte civile og andre brud på menneskerettighederne. Men ikke alle.

Kvindelige israelske soldater bryder tavsheden

22. juli 2013 | DR - P1

Mens det er lykkedes Kerry at få palæstinenserne og israelerne tilbage til forhandlingsbordet, sætter en ny kampagne et kritisk spotlys på Israels militære indsats i de palæstinensiske områder. I en række online vidnesbyrd fortæller kvindelige tidligere soldater fra gruppen, Breaking the Silence, hvordan provokation, overgreb og ydmygelse af palæstinensere er en integreret del af deres daglige rutiner.