Republikanere i Israel: Trump er 'kosher'

Der vurderes at være over 130.000 amerikanske stemmeberettigede i Israel, og de kan få afgørende betydning for udfaldet af det amerikanske præsidentvalg, mener repræsentanter fra det republikanske parti i Israel.

19. oktober 2016 | dr.dk

“Er du amerikaner – har du stemt?” spørger 18-årige Elizer Roseman en forbipasserende.

Han står bag et plastic-bord på gågaden, Jaffa Street, i den vestlige del af Jerusalem. Han er iført en blå trøje med ’Trump' skrevet hen over brystet. På bordet ligger kasketter, T-shirts og plakater med sloganet ’Make America Great Again’.

Det er første gang Roseman kan stemme, og for ham er kandidaternes forhold til Israel afgørende.

“Trumps politik vedrørende Israel er måske den bedste, vi har set nogensinde,” siger han.

Roseman er fra Texas og har taget et sabbatår i Israel, hvor han læser på en jødisk religiøs skole, en såkaldt yeshiva. Selvom han er i udlandet, mener han stadig, at det er vigtigt at hjælpe det republikanske parti med at føre valgkampagne – ikke mindst i Israel.

“Her er mange israelsk-amerikanere. Jeg har mødt unge, hvis forældre er amerikanere og andre studerende som jeg selv,” siger han.

Registrerer Trump-vælgere

En ung fyr kommer hen og spørger, om han må tage en t-shirt.

“Kun hvis du registrerer dig,” svarer Roseman smilende og rækker ham et stykke papir.

For at stemme til det amerikanske valg skal alle stemmeberettigede lade sig registrere.

Derfor har Roseman og andre frivillige Trump-tilhængere taget registreringsblanketterne med på gaden og deler t-shirts ud til dem, som udfylder papirerne - og som vil stemme Trump.

Kæmper for de jødiske stemmer

Ifølge den amerikanske ambassade i Israel er det umuligt at sige præcis hvor mange amerikanere, der er i Israel, og hvor mange, der stemmer.

En ny amerikansk rapport anslår dog, at der er omkring 130.000, mens det republikanske valgkontor i Israel mener, at det samlede antal er over 200.000.

I år har republikanerne i Israel gået særligt stærkt ind i kampen om netop disse stemmer. Der er sat valgkontorer op overalt i landet, inklusiv i de omstridte bosættelser på den palæstinensiske Vestbred.

“Vi har sat valgkontorer op der, hvor der er mange amerikanske vælgere,” siger Mark Zell, der er formand for organisationen Republicans Overseas i Israel, men uddyber, at det samtidig sender et signal, der er i tråd med Trumps politik vedrørende Israel.

Imod historisk amerikansk kurs

Under præsidentkampagnen har Trump meddelt, at han ikke vil blande sig i, om Israel bygger i de besatte palæstinensiske områder, og at han - som den første amerikanske præsident nogensinde - vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad. Det går imod USA's politiske kurs gennem 50 år.

“Det er et revolutionerende politiske skifte,” siger Zell, der selv bor i en jødisk bosættelse på Vestbredden.

Ifølge Zell kan selv få stemmer fra amerikanere i Israel være afgørende.

“Ved valget i 2000, blev George W. Bush præsident med en margin på 537 stemmer i det sydlige Florida. Ved samme valg var 1.500 af stemmerne for Bush fra Israel. Hvis de ikke havde stemt var han ikke blevet præsident, så de israelske stemmer er vigtige,” siger han.

Demokraterne får altid flertal

Sheldon Schorer fra Democrats Abroad i Israel er mindre sikker.

“Jeg tror ikke, det kommer til at gøre en forskel,” siger han og forklarer, at de fleste amerikanske jøder, der kommer til Israel, fra New York og Californien, hvor demokratiske kandidater næsten altid får flertal.

Schorer tilføjer, at jødiske vælgere i USA traditionelt støtter det demokratiske parti, men anerkender, at jødiske amerikanske vælgere i Israel går mod strømmen.

En meningsmåling efter valget i 2012 viste, at 85 procent stemte på Obamas republikanske modkandidat, Mitt Romney.

Schorer kom til Israel i 1980’erne og har været aktiv i alle valgkampe siden.

Ifølge ham er der dog sket en ændring i forhold til de amerikanere, der flytter til Israel.

“De første var mere socialistiske og kom for at bo i ’kibbutz’ (en slags kollektiv. - red.) og var typisk demokrater. Mange af de amerikanere, som er flyttet til for nylig, er mere religiøse, og nogle vil gerne bo i bosættelserne. De hælder mod republikanerne og kan ikke lide Obama, som er imod bosættelser, som,” han siger, forhindrer fred, siger han.

Marginal betydning

Journalist i Israel, Allison Sommer, har fulgt forholdet mellem USA og Israel i over 30 år.

Hun forklarer at stemmer, der kommer uden for USA, som regel har marginal betydning. Hun mener, at republikanernes særlige indsats i år primært handler om at kapre vælgere hjemme i USA.

“Jeg tror, de prøver at sende et signal om, at israelere støtter Trump,” siger hun og forklarer, at for mange konservative jødiske og kristne vælgere i USA er forholdet til Israel afgørende:

“Det republikanske parti har en gruppe prominente konservative jødiske vælgere, der normalt støtter dem. Men i år har de et problem, for de føler sig ikke trygge ved Trump. De kan dog heller ikke lide Hillary Clinton, så ved at have en stærk bevægelse af Trump-tilhængere i Israel, ønsker man at overbevise dem om, at Trump er ’kosher’,” siger hun og referer til betegnelsen for fødevarer, som er ’rene’ ifølge jødisk tro.

På gaden i Jerusalem flokkes unge amerikanere om det lille kampagnebord. De fleste er ligesom Elizer Roseman i Israel for at læse i yeshivaer og deler Rosemans begejstring for Trump.

“Trump elsker Israel,” siger 18-årige Derek Orenschein fra Los Angeles i Californien, mens han udfylder registreringspapirerne: “Han skal ikke kun gøre USA fantastisk igen, men også gøre Israel fantastisk igen.”

Efter halvanden time konstaterer de tilfredse, at der hverken er flere T-shirts eller registreringspapirer tilbage.

Læs mere på dr.dk

Kunst-vandring puster nyt liv i Jerusalems glemte kulturskatte

1. juni, 2015 | CKU

I Jerusalem bruger det palæstinensiske galleri, Al Hoash, nærmiljøet som udstillingsrum. Under byvandring bestående af interaktive kunstudstillinger belyser lokale og danske kunstnere oversete kulturperler i en by, hvor både palæstinensisk kunst og kulturarv er under pres.

Palæstinensisk dreng bliver malet i ansigtet i Karm Al Khalili parken i Østjerusalem som en del af den alternative byvandring.

For 25-årige Majd Amoury, fra Jerusalem var det første gang hun udstilledeet værki sin hjemby. Den palæstinensiske kunstner havde kastet sin kærlighed på et trehundredår gammelt frugttræ i gården af lokalcentret Abna Alquds – Jerusalems Sønner – i den Gamle By.

”Træet har stor værdi for de lokale. Generationer har samledes her. Når kærestepar ikke kunne mødes offentligt, fordi det ikke er kulturelt accepteret, har de mødtes her. Og små drenge har siddet på grenene,” forklarede hun.

Frugttræet var femte stop på den alternative byvandring, arrangeret af det palæstinensiske galleri, Al Hoash, og Jerusalem Tourism Cluster, som er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme turisme i Østjerusalem. Og Majd Amoury havde indhyllet træet i kulørt garn for, bogstaveligt talt, at forbinde det gamle med det nye.

Med sine  forårsgrønne blade kastede træet skygge over en gruppe ældre palæstinensiske kvinder iklædt traditionelle broderede kjoler, som sad i en rundkreds og snakkede.

Jerusalem fra anderledes vinkel
Med værket ønskede Majd Amoury at lede Jerusalems palæstinensiske beboeres opmærksomhed mod glemte historiske steder og stedernes skønhed.

”En væsentlig udfordring her er, at det ikke er udbredt at interessere sig for kunst. Det er som om, folk føler, de har nok bekymringer, og kulturelle ting kommer i sidste række efter at sørge for mad, uddannelse og sikkerhed for deres børn,” sagde hun.

Maid Amourys farverige garntræ var blot ét af en række værker og forestillinger i den alternative byvandring i den Gamle By og det omkringliggende område. Under navnet ’RE/viewing Jerusalem’ og sloganet ’opdag byen fra en anderledes vinkel’ startede turen i Al Hoashs  gamle bygning fra 1930’erne med buede vinduer og lysegule stenvægge. Her bød kurator, Alia Rayyan velkommen og forklarede, at hensigten med den såkaldte ’art walk’ var at gøre særligt palæstinenserne i nærmiljøet opmærksomme på områdets historiske og kulturelle skatte.

Fra Østjerusalems handelsnerve, Al Zahra gaden, vandrede deltagerne gennem eftermiddagstravle og småkaotiske veje til en lille park, Karm Al Khalili, hvor børn fra nærområdet spillede musik på spande og koste, mens spejle i træerne reflekterede dagens sidste solstråler. Selvom parken er én af meget få grønne arealer i Østjerusalem, er den ofte næsten tom efter  af  af at have været samlingssted for lokale kriminelle. Det er den slags fordomme, byvandringen ønsker at gøre op med.

Støttet af CKU og British Council er den alternative byvandring led i et større EU-finansieret projekt med målsætning om at øge turismen i de palæstinensiske dele af den Gamle By og Al Zahra gaden gennem aktiviteter inden for kunst og kultur.

Palæstinensisk synlighed i gadebilledet
For Alia Rayyan, handler det dog i lige så høj grad om at få områdets lokalbefolkning til igen at blive en synlig del af gadebilledet.

”Det er meget vigtigt for særligt palæstinensere i Jerusalem, fordi vi mere eller mindre er udelukket fra det offentlige rum,” sagde hun.

Opførelsen af den israelske separationsbarriere i 2002 adskilte ikke blot Jerusalem fra resten af Vestbredden, men brød også relationerne mellem byens palæstinensiske befolkning og deres landsmænd og gjorde det umuligt for de knap tre millioner palæstinensere på Vestbredden at tage del i Jerusalems kunst- og kulturliv.

Ifølge Alia Rayyan har barrieren og den politiske situation isoleret den palæstinensiske befolkning. Ikke blot geografisk, men også socialt og kulturelt.

Østjerusalem blev annekteret af Israel i 1967, og der bor i dag omkring 200.000 israelere i primært-jødiske bosættelser, der anses som ulovlige af det internationale samfund. Ifølge tal fra FN bor der i dag omkring 300.000 palæstinensere i Østjerusalem, men blot 13 procent af området er allokeret til palæstinensisk bebyggelse, hvoraf der allerede er bygget på det meste. Og blandt de områder, der er afsat til offentlige arealer, er kun en brøkdel reelt tilgængelige for palæstinenserne.

Den manglende udvikling i de palæstinensiske dele af Jerusalem samt israelske restriktioner mod lokalbefolkningen gør, at mange føler sig fremmedgjorte i deres egen by, forklarede Alia Rayyan.

Projektet er inspireret af ’rebel architecture’, en blanding af gadekunst og aktivisme, som har til hensigt at opfordre kunstnere og folk i lokalområdet til at tænke over, hvordan de med begrænsede midler kan puste liv i lokalområdet.

”Det handler om at se, hvilke materialer jeg har omkring mig, og hvad jeg kan gøre med dem under de givne forhold,” sagde hun og forklarede, at hun havde fundet masser af inspiration gennem samarbejdet med et hold af danske kunstnere fra gruppen Bureau Detours.

’Relax bazar’
De danske kunstnere havde fået til opgave at lave sidste stop på turen i hjertet af den Gamle By i det såkaldte ’Souk Al Bazar’ – Al Bazar markedet, der kan dateres tilbage til år 1187. Deres installation var inspireret af deres personlige indtryk fra arkitekturen i den Gamle By og ikke mindst gadekøkkenerne.

“Først gik vi rundt i byen og så, hvad fangede vores opmærksomhed. Der var den her syltede broccoli, som er helt pink, og dørene som er lyseblå. Og alt tager udgangspunkt i de klassiske buer, man ser rundt i byen,” fortalte Loui Salinas fra Bureau Detours.

De tykke vægge i det kølige mørke rum med hvælvede lofter lukkede støjen fra markedsgaderne ude. Den lille indendørs markedsplads har været lukket siden den første intifada i slutningen af 1980’erne, og de danske kunstnere ønskede at understrege stilheden og roen i rummet, der havde ligget i dvale i over 20 år.

”Det skal være en ’relax bazar’, hvor man kan falde tilbage og reflektere over, hvordan byen er, for den er helt kaotisk,” tilføjede en anden af Bureau Detours’ medlemmer Kim Borch

”Der er kamp om alle steder og alle rum i denne by. Der er ikke så mange steder, man kan slappe af. Jeg håber, at det bliver muligt for folk at bruge dette her rum fremover.”

Byvandringerne fortsætter frem til 13. juni, hvorefter Al Hoash galleriet planlægger nye ruter med nye udstillinger og forestillinger.

Læs hele artiklen